20
Nov
Fællessang
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00Adresse
Strandmarkskirken,
Strandmarksvej 38,
2650 Hvidovre
Beskrivelse
Advent og jul I november nærmer vi os advent og jul og dermed også juleafslutning på fællessang. Vi skal synge adventstidens og julens kendte og elskede sange og salmer og også lære et par nyere, bl.a. Iben Krogsdals adventssalme “December, årets endeligt” - og så kan vi samtidig glæde os til, at Iben Krogsdal og Salmeduoen giver koncert i Strandmarkskirken søndag den 10. maj 2026 kl. 15. Vi skal også synge Anne Linnets “Lille Messias”, som for længst er blevet en evergreen, samt nogle af de store gamle klassikere som ”Mit hjerte altid vanker” og ”Højt fra træets grønne top”. I pauserne – hvor der bydes på vin og vand – er der som altid mulighed for at byde ind med sine ønskesange til 2. afdeling. Organisterne Randi Gislason, Helle Pedersen og præst Antje Eichel står for arrangementerne. Bare kom, det er gratis - og tag gerne en ven med. Fællessang holder ferie i december og vi glæder os til at mødes om musikken og samværet igen i januar.