31
Aug
Gratis koncert med Fanjazztic5 på kirkepladsen
Tidspunkt
kl. 15:00 - 17:00Adresse
Strandmarkskirken,
Strandmarksvej 38,
2650 Hvidovre
Beskrivelse
Årets festlige jazzkoncert med Fanjazztic5 foregår på kirkepladsen i godt vejr og inde i sideskibet ved mindre godt vejr. Vand, vin, øl og musik er gratis, så giv gerne en donation til kirkens julehjælp på MobilePay 57316 “Andre indsamlinger (SMK)” eller kontant i kassen ved drikkevarerne. Hilsen fra Fanjazztic5: Kom og hør glad og velklingende jazz, som man kun kan blive glad i låget af. Vi gentager succesen fra sidste år med uddeling af sangblade, så alle kan synge med på udvalgte sange fra den danske sangskat. Vi glæder os til, at I møder op og nyder lidt godt at drikke og sidder i solen (forhåbentlig - ellers rykker vi indenfor i tørvejr) og bare slapper af og vrikker med foden til lækker musik. På skønsang har vi Louise, Thomas spiller lystigt på sin saxofon, Anders kærtegner så fint sin store kontrabas, Lars spiller trommen (det lille skind) og manden som holder styr på det hele, og spiller skønt klaver, hedder Søren.