15
Dec

Gudstjeneste med "De ni læsninger" v/ Morten Nyboe Jakobsen

Tidspunkt
kl. 14:00 - 15:00
Præst
Morten Nyboe Jakobsen
Adresse
Strandmarkskirken, Strandmarksvej 38, 2650 Hvidovre
Beskrivelse
Igen i år afholder Strandmarkskirken ”De ni læsninger” den 3. søndag i advent, og tidspunktet for gudstjenesten er - ligesom sidste år - rykket til kl. 14. Altså afholdes der ikke den traditionelle gudstjeneste kl. 10, men i stedet ”De ni læsninger” kl. 14 med musik og oplæsning af tekster. Morten Nyboe Jakobsen står for gudstjenesten i samarbejde med kirkens kor og vores to organister, som står for musikken mellem læsningerne. Der vil både være smukke a cappella-korsatser og satser med akkompagnement på orgel og klaver. Musikken spænder vidt, fra Händels berømte Halleluja-kor, til vinderen af DR’s konkurrence fra 2015 om en ny julesang ”Hvad er det, der gør jul til noget særligt?”. Der vil også være solosange, bl.a. ”O Holy Night”. Derudover skal vi alle sammen synge kendte advents– og julesalmer. Med ”De ni læsninger” skildres skabelsen, syndefaldet og derefter længslen og forventningen til Frelserens fødsel. Således peger læsningerne frem og åbner døren til julen - fejringen af Jesu fødsel. Musikgudstjenesten er således også en forberedelsesgudstjeneste til den kommende højtid. Vi slutter gudstjenesten med nadver.