14
Okt
Bævergejl og muldvarpefedt : Foredrag i Terndrup Sognegård
Tidspunkt
kl. 19:00Sted
Terndrup SognegårdBeskrivelse
Bævergejl og muldvarpefedt Foredrag v. arkæolog og kulturhistoriker Inge Kjær Kristensen og journalist Mette Kjær Onsdag 14. oktober kl. 19.00 i Terndrup Sognegård I foredraget fortælles om 800 års glemt danmarkshistorie på kuriøs vis. Har du nogensinde prøvet at kurere ligtorne med skovsnegle? Nej vel? Men det råd kunne man faktisk få hos en klog mand eller kone i Danmark indtil begyndelsen af 1900-tallet. I gamle dage har kloge mænd og koner fra hele Danmark givet råd og behandlet alverdens dårligdomme ved hjælp af lægeurter, men både dyr og menneskedele har også spillet en vigtig rolle i folkemedicinen. "Bævergejl og muldvarpefedt" giver indblik i en forunderlig, men også glemt verden. Der fortælles om, hvordan man i gamle dage bagte pandekager med mus i og gav dem til børn, der tissede i sengen. Hvordan man kurerede ligtorne med skovsnegle. Hvordan man hældte en drankers brændevin igennem huller i et menneskekranie for at kurere drikfældigheden. Og meget, meget mere. Foredraget bygger på en række svært tilgængelige kilder fra 1200-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Det er kulturhistorie og absolut ikke en opfordring til selv at kaste sig ud i eksperimenter med skorpionolie, hjortetak, bævergejl eller muldvarpefedt. Foredraget afholdes i samarbejde med Y’s Mens Club Foredraget er gratis og alle er velkomne Kaffe 30 kr.