31
Okt

Korkoncert

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Terndrup Kirke, Skørpingvej 14A, 9575 Terndrup
Beskrivelse
Korkoncert der løfter taget i Terndrup kirke Torsdag 31. oktober kl. 19 i Terndrup kirke.  Vi får denne aften besøg af koret Ensemblet Takt 64 som synger under ledelse af Pia Helt.Koret med 22 sangere fordelt på 6 stemmer har eksisteret i 6 år og er opstået ud af korleder Pia Helts drøm om et voksent kor, der udelukkende synger rytmisk musik og altid leverer koncerter uden noder i hænderne, sådan at kontakten mellem kor og publikum er enestående og det musikalske niveau højt. Gennem årene har koret været en fast bestanddel af midsommer- og julekoncerter i Skelund og Visborg kirker, samt sunget koncerter ved diverse lejligheder i områderne omkring Mariager Fjord. Koret synger kraftfuldt, levende og med en energi, som kan få ethvert efterårstungsind til at lette for en stund. Sangene veksler mellem det pulserende og høje tempo, og det følsomme og nærværende momentum. Til koncerten kan man glæde sig til at høre Ring them Bells af Bob Dylan, Trust af Asgeir Trausti, Stand by me af Ben E. King og mange, mange flere.  Efter koncerten er der kaffe og kage i Terndrup Sognegård. Arrangementet er gratis