15
Jan
Sorggruppe
Tidspunkt
kl. 09:00 - 11:00Adresse
Stilling Kirke,
Stilling Kirkevej 7,
8660 Skanderborg
Beskrivelse
I sognegården Sorggruppe et tilbud til dig eller en, du kender At miste et menneske, som man elsker og holder af, er altid svært. At være i sorg kan være et ensomt sted at være. Mange efterladte oplever at stå selv med de mange tanker og følelser i tiden efter tabet. Ligesom andre ikke altid kan sætte sig ind i, hvordan det er, hvis de ikke selv har prøvet at miste. Derfor kan der være både lindring og trøst i at mødes og tale med andre, som også har erfaringen af sorg og tab i nær erindring. Derfor vil vi gerne tilbyde dig mulighed for at deltage i en sorggruppe i et forløb over 8 gange. Der vil være plads til seks deltagere i gruppen. Sorggruppen er for voksne og ledes i fællesskab af sognepræsterne Lisbeth Kristensen, Stilling Sogn, og Nanna Dusgård Coln, Fruering og Vitved sogne. Der lægges stor vægt på, at sorggruppen skal være et trygt, varmt og omsorgsfuldt rum, hvor vi rummer og støtter hinanden. Tid og sted Sorggruppen vil finde sted udvalgte torsdag formiddage kl. 9 -11 i Stilling Sognegård, Gl. Kirkevej 1, 8660 Skanderborg, med opstart d. 30. oktober 2025. Mødegangene bliver: 30/10, 20/11, 11/12, 15/1, 5/2, 26/2, 19/3 og 26/3 (med afslutning). Tilmelding Ved tilmelding og spørgsmål kontakt enten Lisbeth Kristensen: likr@km.dk / 3036 2527 eller Nanna D. Coln: ndu@km.dk / 2936 0236.