02
Jul

Tirsdagsforedrag: Eline Boisen og Jutta Bojsen Møller – mor og datter – to stærke kvinder fra 1800-tallet v. Jutta Bojsen-Møller

Tidspunkt
kl. 14:00
Adresse
Stege Kirke, Kirkepladsen 2, 4780 Stege
Beskrivelse
Tirsdagsforedrag ved cand. mag. i dansk og religion Jutta Bojsen-Møller: Eline Boisen og Jutta Bojsen Møller – mor og datter – to stærke kvinder fra 1800-tallet Eline Boisen og Jutta Bojsen Møller repræsenterer på hver deres måde kvinden i 1800-tallet. Eline levede det traditionelle liv som præstekone, mens datteren Jutta bevægede sig ud i det offentlige liv som selverhvervende højskolemor og kvindesagsforkæmper. Begge havde de tæt tilknytning til Møn. Eline var præstekone i Stege i 1860erne, og Jutta var højskolemor hos sin bror Frede Bojsen på Rødkilde højskole i begyndelsen af 1900-tallet.  Eline ville som så mange andre kvinder være gået i glemmebogen, hvis ikke hun havde skrevet sine erindringer i præsteboligen i Stege, 48 stilehæfter, som blev fundet på Rødkilde højskole, og som nu er udgivet. I disse skildrer hun indgående sit liv i på Møn.   Jutta blev en markant, samlende førerskikkelse i den tidlige kvindebevægelse. I sin lange formandsperiode fra 1894 til 1910 rejste hun Danmark tyndt for at oprette nye kredse og for at agitere for ”lige Ret for Mand og Kvinde”, og det blev hurtigt klart at hun havde politisk tæft og en evne til at få folk i tale. Med sin karismatiske udstråling tryllebandt hun folk, når hun steg op på talerstolen, hvad enten det var rundt i landets forsamlingshuse eller på Rødkilde højskoles talerstol.  Stege Kirke, kl. 14.00, fri entré Koncert og foredrag - alle tirsdage i Stege Kirke i juli 2024 PROGRAM:  02.07.2024: 12.00: Orgel & Klaver Festival: Martin Høybye Petersen, orgel (Bruhns, Bach, Hartmann, Weis)14.00: Tirsdagsforedrag: Eline Boisen og Jutta Bojsen Møller – mor og datter – to stærke kvinder fra 1800-tallet v. Jutta Bojsen-Møller 09.07.2024: 12.00: Orgel & Klaver Festival: Sverre Larsen, klaver (Bach, Brahms, Schumann)14.00: Tirsdagsforedrag: Sølvskatten i Stege v. Dorte Feldvoss 16.07.2024: 12.00: Orgel & Klaver Festival: Anders Eidsten Dahl, Norge, orgel (Bach, Mendelssohn, Hovland) 14.00: Tirsdagsforedrag: Mølleporten i Stege v. Bent Lykke 23.07.2024: 12.00: Orgel & Klaver Festival: Anne Kirstine Mathiesen, orgel & Jens Ramsing, klaver (Schumann, Saint-Saëns, Lutoslawski, Ramsing) 14.00: Tirsdagsforedrag: Møns geologi og GeoCenter v. Niels Natorp 30.07.2024: 12.00: Orgel & Klaver Festival: Sara Musumeci, Italien, orgel & Paolo Oreni, Italien, klaver (Bach, Mozart, Franck, Yon)  14.00: Tirsdagsforedrag: Marie Grubbe v. Lisbeth Weitemeyer Både koncert og foredrag foregår i Stege Kirke, der er fri entré