07
Maj
Sangaften med Erling Lindgren
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00Adresse
Sørup Kirke,
Sørup Kirkevej 35,
5700 Svendborg
Beskrivelse
Tradition og fornyelse i Højskolesangbogen Der er igen gået mode i at samles for at synge – og dermed er der vokset en forståelse for vigtigheden af at være sammen om noget, der er med til at definere os som en kulturbærende nation. Og når vi synger sammen, synger vi lige så gerne de nye sange som de ”gode gamle”. Netop det, at fornyelsen får lov til at læne sig op ad traditionen gør, at begge parter får lov at træde i karakter i lyset af den anden, og det gør Højskolesangbogen til en helt unik sangbog. Og det er jo også en del af historien, at der i 2020 er kommet en ny udgave af bogen – hvordan har den fornyet traditionerne? Vi vil lære nogle af disse nye sange at kende – og så vil vi ellers tage på en rundtur i den fantastiske Højskolesangbog, snuse til både nyt og gammelt, give tekster og melodier et par ord med på vejen – og så vil vi naturligvis synge sangene! Og der vil nok også dukke et par stykker op, som jeg selv har haft udfordringen og fornøjelsen af at forsyne med melodi.