14
Nov
Stilleretræte på Ådalen
Tidspunkt
kl. 10:00 - 14:00Adresse
Sønderbro Kirke,
Bygholm Parkvej 1,
8700 Horsens
Beskrivelse
Stilleretræte på Ådalen Gamle Viborgvej 400, 8920 Randers v. Anette Foged Schultz Tema: Hvad er din dybeste længsel? Ankomst den 14.november kl. 14.00 Afslutning den 16.november kl. 14.00 Stilleretræten er tid og rum til at være. For en stund at lægge dagligdagenes travlhed og mange aktiviteter bag dig og give plads til stilhed, fordybelse og bøn. Dagene er præget af en enkel struktur med god tid til at lytte indad til din dybeste længsel. En lytten ind i din dybeste længsel, som vi tror på, at Gud selv har lagt i dit hjerte. Hvad kalder Gud dig til? Hvor lyder hans stemme til dig i dit liv? Der er tid til at hvile. Tid til at vandre ture i den smukke natur omkring Ådalen. Tid til at gøre det, du trænger allermest til lige nu. Dagene indledes med morgenandagt og afsluttes med aftenandagt. Du inviteres til morgenyoga (hvis du har lyst): En halv time inden morgenandagten med enkle yogaøvelser, der skaber et kropsforankret nærvær og hjælper dig til at komme ned i tempo og lande komme fuldt og helt til stede - på retræten. Ud over andagterne og måltiderne, som rammer dagene ind, tilbyder jeg dagligt en samtale i form af åndelig vejledning der har til formål at hjælpe dig med at rette din opmærksomhed imod Guds nærvær i dit liv. Jeg er åndelig vejleder og pilgrimspræst i Folkekirken, Horsens provsti og arbejder med udgangspunkt i den Ignatianske tradition. Se mere på https://anettefogedschultz.dk eller https://stillestunderhorsens.dk Tilmelding til retræten til Anette Foged Schultz på mail afs@km.dk Pris for deltagelse: 1800 kr. som inkluderer alt inkl. kost og logi dog med undtagelse af sengelinned og håndklæder, som kan lejes på Ådalen, hvis du ikke foretrækker selv at medbringe det.