11
Nov

Sognecaféen i Brabrand - Hvis disse sten - og betonen - kunne råbe!

Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00
Sted
Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1, Brabrand
Beskrivelse
I mødet med nyere kirker vil mange tænke, at de ikke ligner en kirke. Vi kan bedst lide den gamle gotiske form. Men hvorfor ser nye kirker i dag så anderledes ud? Det kan vi – med en pædagogisk overdrivelse – måske takke tyskerne for. For efter 1945 gik vores naboer i tænkeboks, inden de tog fat på at genopbygge de sønderbombede kirker, og med endnu en lille overdrivelse er det en diskussion værd, om det først var her, små 400 år efter reformationen, at menigheder og arkitekter for alvor besindede sig på, om der gives en særlig protestantisk måde at bygge og indrette kirker på. Foredrag ved Benny Grey Schuster, der er tidligere lektor i teologi på Folkekirkens uddannelses- og videnscenter. Tid og sted mm.: Onsdag den 11. november 2026 kl. 14.00. Brabrand Sognegård Engdalsvej 1, Brabrand Tilmelding er ikke nødvendigt. Entré: 50 kr. Foredraget er en del af vores temadage om Tyskland