01
Feb
Vintermøde med Anna Thygesen - prædiken, brunch og foredrag
Tidspunkt
kl. 09:00 - 12:00Præst
Anna Thygesen og Simon Emil Koefoed
Sted
Brabrand Kirke og Brabrand SognegårdBeskrivelse
I år har vi den store fornøjelse at byde Anna Thygesen velkommen til Vintermødet. Grundet renovering af Sdr. Årslev Kirke flyttes gudstjenesten til Brabrand Kirke. Anna Thygesen er en af Danmarks mest markante stemmer, når det kommer til personlig branding og strategisk kommunikation, og har i over to årtier været en markant profil i den danske medie- og kommunikationsbranche. Hun er til daglig kommunikationschef i eget firma, og blander sig jævnligt i den offentlige debat, hvor hun taler uden filter men altid med varme og glimt i øjet. I 2025 medvirkede hun i Kristeligt Dagblads podcast, "Sørine og livskraften", hvor hun i samtale med sognepræst Sørine Gottfredsen åbnede op om sin barndom i Lystrup. Da hun var blot 21 år havde hun mistet begge sine forældre til selvmord. Men på trods af den ufattelige sorg, som tabet af begge forældre medførte, var hun hurtig til at tilgive dem. Hun mærkede at forældrenes store kærlighed til hende også gav hende ballast og styrke til at kunne tage livet på sig igen, og denne livskraft har siden fulgt hende. Vi byder Anna velkommen på prædikestolen til at prædike over lignelsen om de betroede talenter, og efterfølgende til foredrag i sognegården. Program: Gudstjeneste kl. 9.00 i Brabrand Kirke Efterfølgende brunch og foredrag i sognegården. Der bedes ikke om tilmelding, men betaling ved ankomst pr. kuvert 60 kr. Vi slutter senest kl. 13. Vel mødt til alle! Sdr. Årslev menighedsråd