17
Feb

Informationsmøde om Sorg- og livsmodsgruppe

Tidspunkt
kl. 10:00 - 11:00
Sted
Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1
Beskrivelse
Når vi mister én, vi elsker, kan det føles som om vi mister noget af os selv, og al den kærlighed vi har, har ikke længere en synlig modtager. Livet, som det så ud før dødsfaldet, er forandret og skal defineres på ny.  I sorg- og livsmodsgruppen mødes vi i trygge rammer i Brabrand sognegård, og her taler vi om sorgen og savnet, og man kan spejle sig i hinanden, hvilket er en stor hjælp for mange.  Vi taler også om minderne og om dem, der har betydet noget for os, og på den måde rækker samtalerne både bagud i tiden men også fremad mod det nye liv uden den, vi har mistet. Sammen kan man hjælpe hinanden til at genfinde livsmodet og glæden igen.  Gruppen henvender sig til alle, der har mistet en ægtefælle/livsledsager indenfor det seneste år.  Inden gruppen dannes, holder vi et uforpligtende informationsmøde tirsdag d. 17. februar kl. 10 i Brabrand sognegård, Engdalsvej 1, 8220 Brabrand.  Her vil Gerda Jensen, frivillig, og jeg fortælle om forløbet, og man kan beslutte sig for om det kunne være noget, som man har lyst til at deltage i.  Vi mødes 8 tirsdag formiddage i løbet af februar-juni, og det er gratis at deltage.  Sognepræst Pia Husted Blok