13
Aug
Sognecaféen i Brabrand - Mit livs skillevej
Tidspunkt
kl. 14:00 - 16:00Sted
Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1Beskrivelse
Mange kvinder i Grønland fik i 1960'erne og 1970'erne opsat spiraler og mange uden samtykke. 68-årige Inger Platou - kaldet Nuka - fortæller sin rørende historie om, hvordan hun har oplevet sagen på egen krop. Hun mistede muligheden for at få børn, men hun og hendes mand valgte at tage til Sydamerika for at hente to adoptivbørn, som i dag er voksne. Vi skal til dette foredrag høre om den grønlandske kultur og traditionerne - men også om Colombias kultur og mangfoldighed og om adoptivforældrenes spændende livsrejse, mentalt og fysisk. - - - Inspiration, livsfortællinger, samtaler. Dét er nogle af ingredienserne, når der er Sognecafé i sognegården. Få tilsendt programmet eller hent det i sognegården - eller find det i kalenderen. Tid: Kl. 14.00 hver onsdag (dog undtagen i juli og enkelte andre dage). Den 2. og 4. onsdag er der foredrag mm. på programmet, hvor vi slutter kl. 16.00. Øvrige onsdage slutter vi kl. 15.30. Sted: Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1, Brabrand. Pris: Der serveres lidt at spise og drikke, så tag en 20'er med til dette. Transport: Har du brug for kørsel, kan du kontakte kirkekontoret på tlf.: 86 26 06 45 senest samme dag kl. 12.00.