30
Maj

Morten DD og naturen, der vågner

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:30
Sted
Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1, Brabrand
Beskrivelse
Morten DD Hansen kommer med sin smittende entusiasme og fortæller om naturen, der vågner. Om insekter, padder, pattedyr og planter. Alt det han ved så utrolig meget om gennem mange års færden i naturen. Indimellem sætter han sig til flygelet og spiller til fællessang. Fra fjernsynsudsendelser, radioprogrammer og avisartikler ved vi, at Morten DD har meget på hjerte. Han har humor og vid, men han kan også bide fra sig, når det, som er hans hjerteblod, ikke bliver taget imod, som det er ment. Tid: Torsdag den 30. maj kl. 19 - 21 Sted: Brabrand Sognegård, Engdalsvej 1, Brabrand Pris: 50 kr. inkl. et lille traktement. Tilmelding senest tirsdag den 28. maj til kirkekontoret. --- Arrangementet er en del af vores temadage om at vågne. Lige før man vågner, er man ofte fyldt af drømme, ladet op med gåpåmod og tændt på forandring. Der er noget helt særligt over at se solen farve himlen i alle nuancer af rød, gul og orange, som en stor frugt, man har lyst til at plukke. Temadagene vil denne gang tage os med ud i naturen, hvor alting spirer frem. Derud hvor sangen har vinger og blomster sætter frugt og minder os om alt det håbefulde i livet. Morten DD Hansen har en imponerende begejstring for naturen, som du sjældent møder andre steder. Han er uddannet biolog og har i mange år været en hyppigt anvendt formidler af den danske natur i radioen såvel som på fjernsyn. Her har du fat i en fagmand, der i den grad har noget på hjerte - oveni er han tilmed supersjov! Som vært på DR1s program Bidt af Naturen formåede Morten DD Hansen at gøre naturens orkidéer, møginsekter og fugletræk nærværende og interessant for både unge og ældre. Hans entusiasme og indlevelse vakte danskernes opmærksomhed langt ud over programmets grænser.  Under sine foredrag er Morten DD Hansen garant for en stor oplevelse, når han med en kombination af stand-up, solid faglighed og politisk kant kan gøre selv den mest ordinære natur sprællevende og fascinerende. Som publikum går man hjem med et bredt smil på læben, meget klogere – og måske endda med en blomstrende, ny interesse for naturens liv.