25
Aug
Sogneudflugt til Oplevelsescenter Nyvang
Tidspunkt
kl. 09:30Sted
Beskrivelse
I Oplevelsescenter Nyvang ved Holbæk kan man opleve livet og hverdagen i en landsby og en lille stationsby i midten af 1900-tallet. Nyvang er som en tidslomme, hvor over 30 frivillige dagligt står klar til at formidle tiden fra 1930 til 1959. Fordelt på 42 naturskønne hektar og med mere end 30 historiske huse har vores udflugtsmål tirsdag den 25. august meget at byde på for alle aldre, så man er velkommen til at tage sine børn/børnebørn med, selv om der ikke er særligt program for børn. Der er kaffe på kanden i Søborgmagle Kirke fra kl. 9, hvis man har lyst til en kop kaffe inden afgang kl. kl. 9.30. Undervejs på turen spiser vi frokost i „Madam Blå“ – og efter endnu et par timers mulighed for at gå på opdagelse slutter vi af med kaffe og kage, inden turen går hjemad. Vi regner med at være tilbage ved kirken kl. ca. 16. Det koster 375 kr. pr. person at deltage, børn halv pris. Tilmelding senest den 10. august til kirkekontoret eller Marianne Larsen (tlf. 30 37 77 97)