15
Mar

Gudstjeneste efterfulgt af "Fra Alter til Bord"

Tidspunkt
kl. 10:30
Præst
Signe Malene Berg
Adresse
Søborgmagle Kirke, Grønnemose Alle 77, 2860 Søborg
Beskrivelse
Midfaste søndag Johs. 6, 24-35: Livets brød Efter gudstjenesten inviteres til Fra Alter til Bord  Smag på verden i Søborgmagle Kirke Hvad smager Elfenbenskysten af? Hvilke historier gemmer sig i kinesisk hverdagsmad? Og hvad kan et fælles måltid fortælle os om hinandens liv? Fra januar inviterer Søborgmagle Kirke på en ny måde at møde verden: Cirka en gang om måneden åbner vi kirken og køkkenet i forlængelse af søndagsgudstjenesten til en let frokost fra et andet land. Måltiderne laves af mennesker med tilknytning til kirken, som har en særlig relation til landet – måske er de vokset op der, har familie der, eller har boet der i en periode. Her handler det ikke om konflikt eller krig, men om nysgerrighed og nærvær. Om at opdage noget nyt ved bordet. Om at høre historierne bag retterne. Om at smage verden, som din nabo kender den. Første gang: Søndag 18. januar – Kina Anden gang: Søndag 15. marts – Elfenbenskysten Alle er velkomne til gudstjeneste og frokost. Mød hinanden ved bordet. Har du en særlig relation til et andet land? Måske har du boet i Tyrkiet, din mor kommer fra Polen, er gift finsk eller du har familie i Canada? Vi vil gerne høre fra dig. Kirken giver et budget, du står for indkøb og madlavning, og så deler du retten/retterne og fortæller lidt om ret & land. Skriv til sognepræst Signe Malene Berg