21
Sep

Høstgudstjeneste og kirkefrokost – menighedsmøde og årsmøde

Tidspunkt
kl. 10:30
Præst
Signe Malene Berg
Adresse
Søborgmagle Kirke, Grønnemose Alle 77, 2860 Søborg
Beskrivelse
Søndag den 21. september fejrer vi høstgudstjeneste  med velkomst til konfirmander – efterfulgt af kirkefrokost, menighedsmøde og årsmøde i menighedsplejen Helt fra gammel tid har det været tradition at holde høst­guds­tjeneste og takke for markens og naturens gaver, når høsten var i hus. Og selv om vi i byen nok er kommet lidt på afstand af høsten konkret-fysisk, er der fortsat god grund til at standse op og takke for høsten, livet og dets rige gaver. For vi er fortsat helt afhængige af naturen og høsten nær og fjern. Derfor holder vi høst­guds­tje­nes­te – for at takke for alt, hvad vi får givet. I forbindelse med høstgudstjenesten byder vi også velkommen til det kommende års konfir­mander, der lige er begyndt konfirma­ndforberedelsen.  Kirkefrokost Efter gudstjenesten inviteres til frokost mod beskeden betaling. Overskuddet går (sammen med dagens indsamling) til dem, der alt for konkret mærker, at høstens gaver ikke er nogen selvfølge.  Menighedsmøde og menighedsplejens årsmøde Frokosten er samtidigt optakt til menighedsmødet, hvor menigheds­rådet aflægger beretning for det seneste år som optakt til at drøfte indspil og ønsker til fremtiden. Forslag til aktiviteter og tiltag kan frem­sættes til drøftelse og vedtagelse på menighedsmødet – og vi skal høre lidt om den kommende tagrenovering  I forlængelse af menighedsmødet afholdes menigheds­plejens årsmøde – med særligt fokus på arbejdet blandt og for ældre i sognet. Vi hører om det seneste års initiativer, drøfter fremtiden – og vælger bestyrelse for menighedsplejen.