16
Sep

Grønne bønner i kirken ... Højskoleaften om natursyn og biodiversitet

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Søborgmagle Kirke, Grønnemose Alle 77, 2860 Søborg
Beskrivelse
En spændende, inspirerende – og måske provokerende? – højskoleaften med Martin Keller om natursyn og biodiversitet. Martin Keller er kendt af de fleste - fra TV, hvor han har skrevet og produceret over 500 børne-tv-programmer, f.eks. “Naturpatruljen“ på DR1 og “Martin og Ketil“ på TV2.  Han har været ambassadør for Unicef, Fairtrade og Verdens­naturfonden, hvor han sidder i præsidiet. Martin Keller holder oplæg om om natursyn og biodiversitet og om de løsninger, som ligger lige for og inviterer til dialog om de løsninger, vi kan finde – hvad vi som enkeltpersoner og i fællesskab kan gøre for at redde naturen.  Martin Keller er en levende formidler, der holder oplæg om vores natursyn, biodiversitet og det grønne, klimavenlige køkken. Han er biodiversitetsformidler og Verdensmålchef hos Dansk Vegetarisk Forening. Undervejs laver han smagsprøver på grøn, vegetarisk mad – og har sin guitar med og giver et nummer, som vi kan synge med på.  Til en højskoleaften hører også, at vi synger lidt fra højskolesangbogen – med Per Lauge Fischer ved flyglet.