16
Apr

Nærværspraksis

Tidspunkt
kl. 19:00
Præst
Frank V. Fischer
Adresse
Søborgmagle Kirke, Grønnemose Alle 77, 2860 Søborg
Beskrivelse
I løbet af de sidste 40-50 år har man genopdaget nogle af kristendommens mange muligheder for at fremme en medi­tativ væremåde i den omskiftelige tilværelse, hvor hverdagens travle uro og støjniveau hersker og skaber disharmoni og stress i menneskers sind. Ved tre afteners „nærværspraksis“ vil vi introducere disse muligheder og vedligeholde den praksis, som de opfordrer til. Alt er selvfølgelig tilpasset det moderne menneske – men med respekt for de mange­årige erfaringer, som traditionerne rummer. Der er ikke tale om længere tids siddende meditation. Derimod indgår flere forskellige elementer, som man stille – og uden tale – kan bevæge sig rundt til. De kan på hver sin facon vække menneskets indre Gudsnærvær af dets torne­rosesøvn. Herved få det lov til at indtage sin naturlige position, som den bagvedliggende igangsætter af livsåndens virkning på menneskets tilstedeværelse i livet.  Udover disse fysiske elementer i kirkerummet, så vil der også være et musik­tema, sang og tekster til eftertanke og opbyggelse. Det hele bliver sammenvævet af en gennemgående vekselvirkning mellem stilhed og et sagte klangtæppe af orgeltoner - og varer 40 minutter.