05
Dec
Koncert med Søborg Motetkor: "Messias"
Tidspunkt
kl. 16:00 - 18:00Adresse
Søborg Kirke,
Frødings Alle 2,
2860 Søborg
Beskrivelse
Lørdag d. 5/12 kl. 16 - Julekoncert Händels ’Messiah’ med Søborg Motetkor – en juleklassiker i Søborg Kirke Lørdag den 5. december kl. 16 inviterer Søborg Motetkor til koncert i Søborg Kirke med uddrag af Georg Friedrich Händels Messiah. Omkring 50 korsangere, fire solister og et orkester med 20 musikere medvirker under ledelse af dirigent Klaus Munk-Nielsen. Værket synges på engelsk. Siden uropførelsen i Dublin i 1742 har Messiah været et af den klassiske musiks mest elskede værker, og for mange hører det uløseligt sammen med julen. Koncerten byder på både festlige og højtidelige øjeblikke – fra den berømte arie The Trumpet Shal Sound til det storslåede Hallelujah-kor og de mere stille, inderlige passager. »Man bliver utrolig glad, både når man hører det, og når man synger det,« fortæller korets formand, Margit Schæffer. Måske er det netop denne glæde, der har gjort Messiah til en tilbagevendende juleklassiker gennem næsten tre århundreder. Koncerten er også en god mulighed for at introducere børn til den klassiske musik. Mindre børn har gratis adgang, så tag gerne familien med. Medvirkende Søborg Motetkor, fire solister og orkester Dirigent: Klaus Munk-Nielsen Praktisk information Tid: Lørdag den 5. december 2026 kl. 16 Sted: Søborg Kirke, Frødings Allé 2, 2860 Søborg Billetter: 100 kr. ved indgangen – kontant eller MobilePay Varighed: Godt halvanden time Læs mere på Søborg Motetkors hjemmeside - www.motetkor.dk Koncerten er støttet af Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Louis-Hansen Fonden og Gladsaxe Kommune.