18
Nov

Syng Dansk aften

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:00
Adresse
Søborg Kirke, Frødings Alle 2, 2860 Søborg
Beskrivelse
Onsdag den 18. november 2026 kl. 19.00–21.00 Syng dansk – fællessangsaften med Janne Mark Søborg Sognegård - Gratis entré Traditionen tro inviterer Søborg Kirke til Syng dansk – en aften med dansk sang, musikalske oplevelser og fællessang. Aftenens første time er viet til komponisten og salmedigteren Janne Mark, der har skabt et særegent musikalsk univers med et poetisk og umiddelbart tilgængeligt tonesprog. Hendes kompositioner forener en særlig musikalsk følsomhed med tekster, der giver anledning til både eftertanke og fordybelse. Søborggaardkoret opfører et par af Janne Marks kompositioner, og præst Peter Senbergs fortæller om komponisten og de tekster, hun sætter i musik. Det bliver en mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med en markant stemme i nyere dansk salmesang og kirkemusik. Efter en kort pause med kaffe, te og en småkage fortsætter aftenen med fællessang fra Højskolesangbogen. Her er det deltagerne selv, der bestemmer, hvilke sange vi skal synge sammen. Alle er velkomne – uanset om du kender Janne Marks musik i forvejen eller blot holder af at synge sammen med andre. Kom med sangglæde og lyst til fællesskab, og tag gerne en nabo eller ven med. Tid: Onsdag den 18. november 2026 kl. 19.00–21.00 Sted: Søborg Sognegård ved Søborg Kirke Entré: Gratis