05
Apr

Koncert med vokalensemblet ÆTLA

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Slagslunde Kirke, Slagslunde Bygade 1, Slagslunde, 3660 Stenløse
Beskrivelse
Koncerten h j æ l p er en hyldest til lyset, der som forårssolen altid vender tilbage - selv når vi har mistet troen på det. En hyldest til den ene stemme, der kan få os til at tro på livet og glæden igen. En hyldest til dem, der hjælper os i det små og i det store. Hjælp har mange former og farver, og én ting er sikkert: Vi har brug for hinanden og andre har brug for os. I koncertrækken behandler vi, gennem noget af den tidlige moderne og samtidens smukkeste musik og lyrik, emnet fra forskellige vinkler, der giver publikum plads til at være i deres umiddelbare følelser og indtryk og plads til eftertanke. Som ensemble er det vigtigt for os ikke at træde i samme spor som tidligere kortradition. Vi hedder ÆTLA fordi mange af os i ensemblet er fra, eller har familie i resten af Norden, som på Færøerne, Island og Sverige. Ætla betyder på færøsk og islandsk “at ville”. Vi vil gerne præsentere klassisk kormusik i nye rammer og rum og udfordre de eksisterende traditioner og stereotyper omkring klassisk musik, vi vil gerne trække nyt, ungt publikum. Vi arbejder sammen med danske designere som skal hjælpe os med at præsentere koret visuelt friskt og anderledes. Desuden arbejder vi meget med de rum vi optræder i, og afprøver alskens måder at bruge og være i rummet på under koncert. Vi vil at vores publikum får en anderledes oplevelse og et nyt syn på klassisk kormusik. Derfor arbejder vi i vores virke og forberedende arbejde med forskellige fremtrædende dirigenter, instruktører og dramaturger.