15
Nov

Kirkens mini-julemarked - støt Julehjælpen

Tidspunkt
kl. 10:00 - 14:00
Sted
Skødstrup Sognegård
Beskrivelse
Mangler du en helt særlig ting til julepynten i år? Måske en lille ting til en adventsgave eller måske til en værtindegave? Så kom forbi sognegården den 15. nov. mellem kl. 10-14. Her finder du hjemmelavet julepynt, karklude, små pindsvin, kort m.m. og der bydes såmænd også på lidt lækre julesmåkager. Vores søde strikkedamer, som er normalt strikker dåbsservietter til alle de børn, der bliver døbt i Skødstrup Kirke, har beredvilligt trådt til, da Julehjælp trænger til en økonomisk håndsrækning. De har virkeligt arbejdet hårdt og strikket og hæklet og syet og foldet. Så tag lidt forskud på julen og ind forbi Skødstrup Sognegård lørdag den 15. nov. til Kirkens mini-julemarked her i sognegården. Alle pengene går ubeskåret til Skødstrup Kirkes Julehjælp.  --- Vil du gerne støtte Julehjælpen, som hvert år hjælper voksne og børn her i Skødstrup, som ikke har råd til at holde jul, så kan det også sagtens gøres vha. mobilepay på 64756. Vi er meget taknemmelig for alle bidrag - store som små!