19
Maj

Pilgrimsvandring med andagt

Tidspunkt
kl. 09:00 - 09:30
Adresse
Hobro Kirke, Adelgade 52B, 9500 Hobro
Beskrivelse
Opmuntret af en dejlig og givende Pilgrims-uge sidste forår glæder vi os rigtig meget til at vandre videre i 2025! I uge 21 håber vi at møde både kendte og nye vandrere på en uge med pilgrimsvandring i vores egns smukke natur. Pilgrimsvandring er fordybelse i øjeblikket, skridt for skridt. Her får krop og sjæl et pusterum og ny næring – i godt selskab med andre vandrere. Ugen er arrangeret af Hobro Kirke i samarbejde med Mariager, Hvornum-Snæbum-Hvilsom samt Øls-Hørby-Døstrup Sogne. Hver dag vandrer vi en ny rute med udgangspunkt fra kirken: • Mandag d. 19. maj: Hobro Kirke • Tirsdag d. 20. maj: Øls Kirke • Onsdag d. 21. maj: Snæbum kirke • Torsdag d. 22. maj: Mariager Kirke • Fredag d. 23. maj: Hobro Kirke Dagene har omtrent samme struktur: Vi starter kl. 9:00 med en andagt i kirken. Derefter vandrer vi ud i landskabet. Hver dags vandring vil både rumme lidt lokalhistoriske input, stillevandring samt guidning v. pilgrimspræst Karin Hasling, som er med hele ugen. Frokosten bliver bragt ud, så den kan nydes i en pause på ruten. Vi er tilbage ved udgangspunktet kl. 14:30, hvor dagen afrundes med refleksion samt evt. musik, fortælling, oplæg eller lignende, før vi siger farvel og tak for i dag kl. 15. Vi sørger for frokost med drikkevarer undervejs samt kaffe og kage ved dagens afrunding – fysisk føde skal der trods alt også til. Pilgrims-ugen er for alle, som har lyst til at være med – dog er det vigtigt, at man kan gå ca. 10 km. i varieret terræn. Man kan tilmelde sig alle fem dage for 750 kr. eller vandre en enkelt eller flere af dagene (150 kr./dag). Tilmelding sker på Hobro Kirkes hjemmeside: www.hobrokirke.dk. Vi glæder os til at vandre med jer!