03
Apr

Friske forårstoner og festlig fællessang

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Skibsted Kirke, Skibstedvej 32, Skibsted, 9293 Kongerslev
Beskrivelse
Sangaften i Skibsted Kirke I begyndelsen af april begynder lyset for alvor at kunne mærkes. Sindet lettes lige så stille og går mod forår og sommer. Noget man også kan se i de utallige skønne forårs sange og salmer, vi har i Højskolesangbogen. Traditionen tro vil vi synge foråret i møde i Skibsted Kirke. Vores kirkesangere, Bent Hvilshøj Jacobsen ved Skibsted Kirke og Caroline Pedersen ved Bælum og Solbjerg Kirker, vil synge for, mens vores organist, Natasha Kutsko Jensen vil manøvrere klaveret. Det bliver både friskt og festligt. Som en del af arrangementet vil der være mulighed for at ønske fællessange fra Højskolesangbogen og Salmebogen. Alle er velkomne.