25
Apr

Sogneaften i Bælum Sognegård

Tidspunkt
kl. 19:00
Adresse
Bælum Kirke, Vestergade 2, 9574 Bælum
Beskrivelse
Bent Østergaard Jensen fra Terndrup vil fortælle om, hvordan han sammen med sin kone en sommerdag for flere år siden tilfældigt lod søndagsturen gå til Lille Vildmose. Efter at have forladt det travle erhvervsliv som sælger, vil Bent begejstret fortælle om, hvordan han fra denne dag blev bidt af Mosen. Bent vil endda gå så vidt som til at sige, at Mosen – denne skønne naturperle, herefter nærmest blev hans andet hjem. ”Jeg blev draget af stedet og har godkendt, at jeg boltrer mig derude. Alle de mange vildtarter drog mig fluks til at købe en fornuftig kikkert og et fotoapparat, som fra nu af gerne holdes inden for rækkevidde. Især fotoapparatet, som er blevet opgraderet et par gange, er herefter blevet flittigt benyttet.”Bent vil fortælle helt ”lavpraktisk” om det at blive grebet af naturen, og vil meget gerne denne aften fortælle om og vise mange af sine flotte billeder. Man siger ”Øvelse gør mester” – javel – men Bent vil meget gerne dele sin erfaring omkring det at spotte og fotografere i naturen. Bent håber på at få en dialog med de fremmødte, som er velkommen til at byde ind.  Der vil også vises billeder og indslag fra Bents’ mange ture til Rold Skov og omegn, og forhåbentlig vil dette give inspiration til at nyde naturen, som det skønne Østhimmerland tilbyder os i fulde drag.