22
Aug

"Operablomster" i Bælum Kirke

Tidspunkt
kl. 19:30
Adresse
Bælum Kirke, Vestergade 2, 9574 Bælum
Beskrivelse
Let, legende og lysende koncert med sopranerne Charlotte Hjørringgaard Larsen og Marianne Heuer, som bliver akkompagneret af Natasha Kutsko Jensen på flygel.  Til denne koncert viser Charlotte og Marianne virkelig, hvad sopranstemmen kan, når de konkurrerer om at synge smukkest, højest og hurtigst! Publikum kan dog også nyde sødmefulde samklange i hits som Blomsterduetten fra Delibes’ opera Lakmé, og den smukke Barcarolle fra Hoffmanns Eventyr, samt et par skønne operettehilsner fra Charlottes tid i Wien.Charlotte og Marianne har været bedste kolleger siden studietiden på Nordjysk Musikkonservatorium, og kan nok bedst betegnes som en slags musikalske søstre. De er begge født og opvokset i Nordjylland, og er både efterspurgte solister og professionelle korsangere. Marianne er bl.a. ansat i Danmarks Radios KoncertKor i København, som synger med DR Symfoniorkesteret. Charlotte vendte sidste år hjem til Danmark efter et længere ophold i Wien, hvor hun har arbejdet som sanger i bl.a. domkirken Stephansdom. Charlotte og Marianne bliver akkompagneret af Natasha Kutsko Jensen, som er kirkens organist. Natasha er uddannet som pianist fra Nordjysk Musikkonservatorium, og hun har et alsidigt virke som solist, kammermusiker i ensembler og ikke mindst som en fremragende akkompagnatør.Menighedsråd er vært ved et glas vin og lidt sødt efter koncerten. Der er fri entré.