03
Jun
Morgenandagt og sogneudflugt
Tidspunkt
kl. 09:00Præst
Heidi Sørensen Freund
Adresse
Skibet Kirke,
Skibetvej 168,
7100 Vejle
Beskrivelse
Skibet Kirkes Sognetur Tirsdag den 3. juni kl. 9.00 Afgang fra Skibet Kirke kl. 9.50. Hjemkomst ca. 17.00 På årets sognetur udforsker vi naboegnene Kolding og Fredericia. Dagen indledes med morgenandagt i Skibet Kirke kl. 09.00 med efterfølgende morgenkaffe i kirkehuset. Vi stiger herefter på bussen, som kører os til Trapholt Museum ved Kolding Fjord. Trapholt præsenterer udstillinger inden for kunst, kunsthåndværk og design, der alle byder på oplevelser med internationale og danske kunstnere og designere. Museet rummer også permanente kunst- og designudstillinger som Richard Mortensen-salen og Arne Jacobsens unikke Kubeflex-sommerhus. Frokosten indtages i museets Café Gustav Lind. På hjemturen skal vi besøge Lyng Kirke ved Fredericia, hvor vi får kaffe og kage. Kirken blev opført i årene 1993-1994, og blev bygget som et kirkecenter. Inspireret af den store blodbøg, der står uden for kirken, er kirkecenteret opbygget med konfirmandrum, møderum, kontor og køkken under det samme tag som kirkerummet. Når man går ind i kirkerummet kommer man således til limtræets stamme, og menigheden sidder under træets krone. Denne konstruktion blev Inger og Johannes Exner belønnet for med en international arkitektpris i 1994. Pris for turen er 250 kr. pr. person som betales på MobilePay – 92907 (anfør ”s+navn” i kommentarfelt). Alternativt kan betaling ske i bussen. Prisen inkluderer fælles bus, entre, guidede rundvisninger, morgenmad, en let frokost og eftermiddagskaffe. Tilmelding til kordegn Charlotte Holm Olesen på mail skibet.sogn@km.dk eller telefonnummer 21 82 15 09 Tilmelding sker efter ”først til mølle” princippet. Seneste tilmeldingsfrist den 27.5 kl. 12.00.