05
Mar
Kirkecafé Har kirken en fremtid? Hvordan?
Tidspunkt
kl. 14:00Sted
Sindbjerg SognehusBeskrivelse
Har Folkekirken en fremtid? – Foredrag med Mette Boch, Sognepræst, tidl. chefredaktør og kirkeminister i Sindbjerg Kirkes Sognehus Mette Bock har gennem hele sit liv haft fingeren på Folkekirkens puls – som kirkegænger hele livet, skrevet om kirken som journalist, tidligere kirkeminister og nu selv som forkynder af evangeliet som sognepræst i en kirke i udvikling. Med sin unikke indsigt i både kirken so institution og de åndelige dimensioner vil hun tage fat på det store spørgsmål: Har Folkekirken en fremtid – og hvordan? I en tid, hvor mange søger mening og trøst, vil Mette Bock skitsere en mulig vej frem for Folkekirken. Med sin brede erfaring og skarpe analytiske blik vil hun give sit bud på kirkens rolle i et samfund i forandring. Arrangementet afholdes i højskoletraditionens ånd med oplysning, fællessang og godt samvær. Der serveres kaffe undervejs. Formål: fællesskab – oplive og oplyse. Kirkecaféen byder på spændende foredrag i højskoletraditionens ånd. Programmet er sammensat af historier fra det lokale, den store verden og naturen med vægt på oplysning, fællessang og godt samvær. Højskoletraditionen med kristelig og almindelig menneskelig oplysning. En stemme fra fortiden, nutiden og om fremtiden. Der er god tid til hyggelig snak over bordet undervejs, og vi synger sammen fra Højskolesangbogen. Vi mødes i Sognehuset, Riberlundvej 1, Sindbjerg, Vel mødt!