09
Mar

Koncert Århus Strygerensemble

Tidspunkt
kl. 15:00
Adresse
Sindbjerg Kirke, Riberlundvej 1, 7100 Vejle
Beskrivelse
Dirigent: Mathias Skaarup Sørensen Billetter: Det koster 80 kr. for voksne og er gratis for børn under 15 år. Om Århus Strygerensemble: Aarhus Strygerensemble har eksisteret siden 1992 og består af 20-30 strygere, velspillende amatører og professionelle. Vi øver hver onsdag aften i Aarhusområdet, hvor også de fleste af ensemblets musikere bor. Enkelte tager dog vejen fra Silkeborg, Trekantområdet og Aalborg for at kunne spille strygermusik på et seriøst niveau. September hvert år samles vi til en intens arbejdsweekend på Løgumkloster Refugium. Ensemblet afholder typisk 8-12 koncerter om året som afslutning på 4-5 projekter med skiftende dirigenter, de senere år primært med Morten Friis, Søren Birch - og vores chefdirigent Søren Kinch Hansen. Ensemblets hovedinteresse ligger i den skat af musik, som er skrevet for strygeorkester – fra barokmusik til nutidig musik. Med jævne mellemrum spiller vi med solister og/eller udvider med blæsere. Desuden samarbejder vi jævnligt med kor om opførelse af større værker, bl.a. Mozarts Requiem, Mozarts c-molmesse, Händels Messias, Mendelssohns Elias, Haydns Skabelsen, Brahms’ Ein deutsches Requiem, Bachs Juleoratorium (alle seks dele), Faurés Requiem og Weyses nyrestaurerede Reformationskantate. Om dirigenten: Mathias Skaarup Sørensen er uddannet dirigent fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2019. Han er fast dirigent for kammerorkestret Bellbird og kammerkoret Ensemble Edge og har derudover dirigeret blandt andre Århus Sinfonietta, Ensemble MidtVest og Den Jyske Operas Kor og arbejdet sammen med solister som Bjarke Mogensen, Palle Mikkelborg og Susanne Elmark. Mathias arbejder desuden som timelærer i ensembleledelse og korledelse på Det Jyske Musikkonservatorium og Syddansk Musikkonservatorium.