28
Sep
Koncert med Klarup Pigekor i Sindal Bykirke
Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:00Adresse
Sindal bykirke,
Nørregade 46,
9870 Sindal
Beskrivelse
Klarup Pigekor er Aalborg Kulturskoles klassiske elitepigekor og holder til på Nordkraft. Koret er for unge kvinder i alderen 15-29 år, som ønsker at dyrke korsang på højt niveau og at formidle musik i mange forskellige sammenhænge. Klarup Pigekor optræder ofte i Aalborg og omegn og synger omkring 10-15 koncerter årligt. De er ofte involverede i koncerter/projekter med andre nordjyske aktører som for eksempel Musikkens Hus, Aalborg Symfoniorkester, Helle Lund Trio og AaB Fodbold. Flere gange årligt synger Klarup Pigekor sammen med deres søsterkor, Klarup Skoles Kor og Klarup Minikor. Dette sker blandt andet ved den traditionsrige Luciakoncert i Budolfi Kirke, som arrangeres i samarbejde mellem Klarup Korforening og Aalborg Kulturskole. Klarup Pigekor elsker at rejse og hvert andet år går turen til udlandet. Koret har besøgt mange steder i Europa og Norden, men har også været i USA, Kina og Australien. I 2023 besøgte koret Paris og sang blandt andet i Frederikskirken, den danske kirke i Paris og i oktober 2025 deltager koret i en korfestival-/konkurrence i Barcelona og Calella. Koret ledes af Christina Kjærulff og akkompagneres af Bettina Slot Christensen. Entré: 100 kr.