05
Dec
Vi synger julen ind i Serup Kirke med Mariann Mikkelsen og Voxenkoret
Tidspunkt
kl. 19:30Adresse
Serup Kirke,
Serup Skovvej 2,
8632 Lemming
Beskrivelse
Det er med stor glæde endnu engang at kunne byde velkommen til årets julekoncert med sanger og harpenist Mariann Mikkelsen og Voxenkoret. Mariann Mikkelsen har tidligere gæstet Lemming kirke, hvor hun med sin smukke, bevægende sang og harpespil så at sige bjergtog publikum. Denne aften byder på både dansk og engelsk julemusik. De kendte, elskede julesange vil være på programmet og fra den mere populære genre vil man bl.a kunne lytte til sange som it´s gonna be a cold, cold Christmas og Lo, how a Rose. Mariann Mikkelsen er uddannet fra Det jyske Musikkonservatorium og har bl.a været gæstesolist ved julekoncerten i 2018 med Sissel Kyrkjebø i Århus Musikhus og ved flere lejligheder optrådt sammen med symfoniorkestrene i Aarhus, Ålborg og Odense. Traditionen tro medvirker Voxenkoret ved årets julekoncert. Koret blev dannet i 2012 og består i dag af 22 velsyngende sangere. Kor og solist vil synge både hver for sig og sammen i bl.a. O Holy Night af Adolphe Adam og Halleluja fra Händels Messias. Få sindet julestemt og mød ind i kirken til en aften med smuk, festlig julemusik. Gratis entré