26
Mar

Torsdagsrundstykker med Kevin Borbye Edelvang: Om rejsen fra Amagers tilrøgede værtshuse til livet som sognepræst i Næstved

Tidspunkt
kl. 09:30
Sted
Karmel
Beskrivelse
Kevin Borbye Edelvang fortæller om sin rejse fra Amagers tilrøgede værtshuse og de hårde drenge og piger i Urbanplanen og ind i bøgernes verden. Om et skæbnesvangert møde med Jesus og Grundtvig som 13-årig, om livet i pavernes Rom, 16 år som organist ved Stefanskirken, og nu som teolog og sognepræst i Næstved. Derudover synger vi som altid fra Højskolesangbogen, drikker kaffe og spiser rundstykker. Det foregår alt sammen i ”Karmel”, Stefanskirkens menighedshus i Vedbækgade 12, 2200. Lige skråt bag kirken – der er også adgang med elevator.