15
Nov
Flygelkoncert med Jesper René: værker af Brahms
Tidspunkt
kl. 15:00Sted
Sct. Peders KirkeBeskrivelse
Til denne koncert i Sct. Peders Kirke spiller Jesper René Das Wohltemperierte Klavier af Brahms. Johannes Brahms komponerede i sine sidste leveår sine stykker i de fire hæfter af fantasier, rapsodier, romancer og intermezzi og udgav dem under opusnumrene 116, 117, 118 og 119. Det er noget af den mest inderlige musik, vi har for klaver. Den storladne og samtidigt indadvendte musik er et testamente for den tyske romantiske periode, og markerer samtidig et højdepunkt for Brahms som klaverkomponist. Kom og hør alle tænkelige følelser fra ungdommens kådhed til alderdommens visdom og oplev Johannes Brahms samlede sene klaverværker med en af landets kendte pianister. Jesper René er en landets mest koncertaktive pianister og har særligt gjort sig bemærket med Bachs store værker og at spille uden noder til koncerter. Jesper René spiller udenad og har al musikken i hovedet – og fingrene. Jesper René er født på Midtfyn i 1974 og debuterede i 1989 med Odense Symfoniorkester i Haydns Klaverkoncert i D-dur med Frans Rasmussen som dirigent. Fem år senere vandt Jesper René Steinway-konkurrencen på Louisiana. Der er gratis adgang til koncerten.