15
Sep

Voksenkonfirmand

Tidspunkt
kl. 18:30
Sted
Ud af huset
Beskrivelse
Voksenkonfirmand Kunne du tænke dig at blive Voksenkonfirmand? Tilbuddet er til dig, som ønsker at opnå kendskab til Kirkeåret og gudstjenestens forløb, inspiration til at gøre bøn til en naturlig del af voksenlivet, samt har lyst til at opnå fortrolighed med et udpluk af Bibelens fortællinger.  Vi dykker ned i Bibelens urgamle historier, for at se om vi kan spejle vores liv og erfaringer i dem. Forløbet kan blive en indgang til kirkens trosfællesskab, hvor du ikke længere føler dig fremmedgjort eller udenfor når du går i kirke. Forløbet strækker sig over skoleåret, og ligger hver anden mandag i lige uger kl. 18.30-20.00 i ugerne 38-48 + 6-16 (påskeugen undtaget).  Du bliver en del af en lukket gruppe på max. 8 deltagere, og gruppen ledes af sognepræst Katja Rosholm.  Vi mødes på Katjas kontor Frankrigsvej 9, og vi starter hver gang med en andagt med salmer, Fader Vor, Trosbekendelse og en bibelhistorie. Derefter drøfter vi dagens emne. Katja sammensætter gruppen, så deltagerne matcher.  Forløbet kan munde ud i (gen)konfirmation ved en lukket gudstjeneste for gruppen og deres pårørende. Bemærk: Tilmelding senest 18. august på 51 53 97 90 / KAL@KM.DK. Der kan komme brugerbetaling på materiale og eventuelle udflugter som aftales i gruppen.