16
Mar

Flygelkoncert med Ella Nagy

Tidspunkt
kl. 15:00
Adresse
Sankt Peders Kirke, Herrestræde 1A, 4200 Slagelse
Beskrivelse
Søndag d. 16. marts gæster den irsk-ungarske pianist Ella Nagy Sct. Peders Kirke og holder flygelkoncert med udvalgte værker. Ella Nagy er Irsk- Ungarsk pianist, 26 år og nu med base i Dublin. Ella begyndte at spille klaver som femårig og har nu en succesfuld karriere som udøvende kunstner, både som akkompagnatør, kammermusiker og solist. Ellas forældre er bosiddende i Slagelse. Hun havde i 2014 stor hjælp fra Sct. Peders Kirke, hvor daværende organist Viola Chiekezi tilbød hende hjælp og øvemulighed her i kirken. Dette førte til, at hun i de følgende år afsluttede både bachelor og videregående kandidatuddannelse på the Royal Irish Academy of Music med stor udmærkelse. Ella ønsker med denne koncert at takke for hjælp og imødekommenhed fra Sct. Peders Kirke. Vi er glade for, at hun efter ti år vender tilbage, og vi tillader os at være stolte af, at Ellas udvikling startede her. Ella har for nylig været udøvende studierepetitør for the Irish National Opera. Hun er vinder af flere konkurrencer, bl.a. Maura Dowdall Concerto Competition og BVOF/ John Pollard RIAM Bursary. Trods sin unge alder er hun også modtager af den fornemme pris fra the Royal Irish Academy of Music Chamber Festival Dublin. Ella har optrådt i de fleste koncerthuse i Irland. Mest bemærkelsesværdigt er den roste koncert i The National Concert Hall, hvor hun blev hyldet for sin fortolkning af Chopins 2. klaverkoncert med National Symphony Orchestra. Internationalt har Ella med sit spil gjort sig bemærket i England, Portugal, Ungarn og New York og Florida, samt via udsendelser i Dublin Lyric FM samt BBC. Koncerten er gratis og kræver ikke tilmelding. Program til koncerten d. 16. marts: Philip Glass: Opening Phlip Glass: Etude No. 12 Philip Glass: Etude No. 6 Domenico Scarlatti Sonata in B minor Op. 87 Alexander Siloti: B Minor Prelude  Mícheál Ó Súilleabháin: Woodbrook Maurice Ravel: Jeux d’eau Franz Liszt: Valse-Impromptu S.213 Franz Liszt: Hungarian Rhapsody No. 6