09
Dec

Julekoncert med 5 x Vuust

Tidspunkt
kl. 19:30 - 20:45
Adresse
Sankt Pauls Kirke, Skt.Pauls Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Gå julen i møde med Vuust-familien.  Vi inviterer til en stemningsfuld julekoncert med 5 x Vuust.  I løbet af koncerten, der varer ca. 70 minutter, kan du opleve familien fortolke kendte danske og amerikanske juleklassikere altsammen i personlige og nærværende arrangementer med det karakteristiske Vuust-præg.  Vi holder meget af julemelodierne, fordi de rummer både glæde og eftertanke. Vores ønske er at skabe en aften med stemning, nærvær og musik, der bevæger, fortæller Peter Vuust.  Glæd jer til en aften, hvor familien Vuust samles om julens melodier med varme, sammenspil og personlige fortolkninger.  5 x Vuust er en musikalsk familie med rødder i Aarhus, der har gjort sig bemærket med fortolkninger af bl.a. Sebastian og Paul Simon. De har udgivet albummene Ramt i hjertet (2025) og Further To Fly (2022) - og er i de senere år blevet populære hos spillesteder og publikum landet over.  5 x Vuust er:  Clara Vuust: Vokal  Frederik Vuust: Vokal og klaver  Christian Vuust: Saxofon og klarinet  Peter Vuust: Kontrabas  Mikkel Vuust: Trommer  Sanger Clara Vuust har udgivet anmelderroste albums på Storyville Records og er blandt andet kendt for sine fortolkninger af danske vintersange og salmer.  Frederik Vuust er uddannet pianist fra konservatorierne i Aarhus og København og er kendt for sit nærværende spil og sin udtryksfulde stemme.  Saxofonist Christian Vuust er kendt for sit arbejde inden for nordisk jazz og er lektor ved Det Jyske Musikkonservatorium.  Peter Vuust er bassist, komponist og internationalt anerkendt forsker inden for musik og hjerne.  Mikkel Vuust er netop uddannet fra Manhattan School of Music i New York City og har allerede markeret sig som et stort talent. Tid: Onsdag den 9. december kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 18.30 Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: 300-, kr. Billetforsalg: Ticketmaster