28
Maj

Prædebutkoncert med pianisten Li Wen

Tidspunkt
kl. 19:30 - 20:15
Adresse
Sankt Pauls Kirke, Skt.Pauls Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Pianisten Li Wen studerer i solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium. Herfra har hun sin debutkoncert den 12. juni. Forinden vil hun ved en prædebutkoncert i Sct. Pauls Kirke, præsentere dele af programmet. Medvirkende er sopranen Emilie Haaning og barytonen Andreas Gade akkompagneret af Li Wen. Emilie Haaning vil synge Richard Strauss "Drei Lieder der Ophelia samt Ottorino Respighis sangcyklus Deitá Silvane. Andreas Gade vil synge et udvalg af lieder med musik af Gustav Mahler og tekst af Frederik Rückert. Koncerten varer omkring 45 minutter uden pause. Om de medvirkende: Li Wen er soliststuderende ved Det Jyske Musikkonservatorium og har specialiseret sig i lied, kammermusik og kirkemusik. Hendes kunstneriske virke kredser om det intime møde mellem ord og tone, og hun arbejder tæt sammen med sangere om at udforske det musikalske og tekstlige udtryk. Med rødder i Kina og en aktiv rolle i det danske musikliv forener hun en lyrisk klangfornemmelse med en finfølt og lydhør tilgang til samarbejdet. Den tysk-danske sopran Emilie Haaning Christensen er kandidatstuderende ved Det Jyske Musikkonservatorium og har allerede opnået betydelig erfaring på både opera- og koncertscenen. Hendes repertoire spænder bredt, og hun har sunget roller som Fiordiligi i Così fan tutte samt medvirket i produktioner af bl.a. Der Rosenkavalier. Hun har optrådt som solist med flere danske orkestre og samarbejdet med anerkendte dirigenter. Barytonen Andreas Gade er ligeledes kandidatstuderende ved konservatoriet og har markeret sig som en stærk formidler med særlig sans for tekstens betydning og musikkens historiske kontekst. Han har optrådt i en lang række oratorier og operaer i roller som Figaro og Papageno og modtog i 2024 Rebild Musikpris. Tid: Torsdag den 28. maj kl. 19.30. Dørene åbnes kl. 19.00 Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: Gratis!