08
Nov

Ad manus - I dine hænder

Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:15
Adresse
Sankt Pauls Kirke, Skt.Pauls Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Ad manus I dine hænder Koncert med Sct. Pauls Cantori og Ensemble Hermes Under overskriften Ad manus I dine hænder mødes Sct. Pauls Cantori og strygerensemblet Ensemble Hermes i et ambitiøst og vedkommende koncertprogram, der bevæger sig fra barokkens dybe åndelighed til samtidens levende musikalske refleksion. Koncerten indrammes af satsen Ad manus først i Diderik Buxtehudes fortolkning, siden i Caroline Shaws nutidige pendant. Buxtehudes sats stammer fra komponistens hovedværk Membra Jesu nostri (latin for Vores Jesu lemmer) et af de tidligste lutherske oratorier, bestående af syv kantater, der hver beskriver en del af den korsfæstede Jesu legeme. Teksterne er hentet fra det middelalderlige digt Salve Mundi Salutare, hvis forfatter er ukendt. Med afsæt i dette historiske værk har den amerikanske komponist Caroline Shaw skabt sin egen fortolkning, To the Hands (2016), som i seks satser for kor og orkester undersøger tro, medfølelse og menneskelighed i en moderne kontekst. Mellem disse to versioner af Ad manus opføres Max Regers orkesterbearbejdelse af Johann Sebastian Bachs orgelkoral O Mensch, bewein dein Sünde gross, samt Johannes Brahms vægtige motet Warum ist das Licht gegeben den mühseligen et dybt eksistentielt korværk, hvor lidelse og håb væves sammen i Brahms karakteristiske tonesprog. Endelig fremfører Ensemble Hermes Caroline Shaws Entracte (2011) et stykke for strygeorkester inspireret af Haydns klassiske menuetter. Stykket er struktureret som en menuet og trio, men leger frit med formen. Shaw beskriver selv sin fascination af, hvordan musik pludselig kan føre os over på den anden side af Alices spejl i eventyrlandet ind i en slags absurd, subtil technicolor-verden. Koncerten varer ca. 1 ¼ time uden pause. Program Diderik Buxtehude:  Ad manus, for sopransolist, kor og strygeorkester J. S. Bach / Max Reger:  O Mensch, bewein dein Sünde gross, for strygeorkester Johannes Brahms:  Warum ist das Licht gegeben, for kor Caroline Shaw:  Entracte, for strygeorkester Caroline Shaw:  Ad manus / To the Hands, for kor og strygeorkester Medvirkende Sct. Pauls Cantori, Aarhus Ensemble Hermes Julie Krog Jensen, sopran Thomas Kristian Nielsen, dirigent Om medvirkende Ensemble Hermes er et ungt strygerkollektiv med base i Aarhus, der skaber intense og nærværende koncertoplevelser med fokus på fællesskab, mangfoldighed og musikalsk formidling. Ensemblet søger at løfte musikken ud af de traditionelle rammer og invitere publikum til at opleve klassisk musik på nye måder. Hermes er netop udnævnt til Artists in Residence i Musikhuset Aarhus for perioden 20252027. Sct. Pauls Cantori består af yngre, professionelle sangere hovedsageligt studerende eller dimittender fra landets musikkonservatorier. Cantoriet medvirker ved alle kirkelige handlinger i Sct. Pauls Kirke og har en omfattende koncertvirksomhed, hvor de store oratorier af Bach, Brahms og Händel jævnligt opføres. Koret samarbejder desuden med flere af landsdelens førende ensembler, herunder Randers Kammerorkester, Århus Sinfonietta samt musikere fra Aarhus og Odense Symfoniorkester. Støttet af Augustinus Fonden William Demant Fonden Aage og Johanne Louis-Hansens Fond Korsangernes Fællesråd Silkeborg Kommune Sparekassen Kronjylland I.F. Lemvigh Müllers Fond C.A.C. Fonden Knud Højgaards Fond Beckett-Fonden Tid: Lørdag den 8. november kl. 16.00 Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: 150,- kr. ordinær / 100,- kr. pensionister, studerende, unge under 25 år Billetforsalg: Ticketmaster