25
Feb
Søren Bebe Trio "Gratitude"
Tidspunkt
kl. 19:30 - 20:45Adresse
Sankt Pauls Kirke,
Skt.Pauls Kirkeplads 1,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Søren Bebe Trio 'Gratitude' Det er nordisk jazz af absolut verdensklasse, som den 25. februar 2026 under den landsdækkende Vinterjazz festival, lægger vejen forbi Sct. Pauls Kirke med deres spritnye udgivelse Gratitude under armen. Pianisten og komponisten, Søren Bebe, der oprindeligt er uddannet fra Solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium, står i spidsen for denne trio, som med hele ni udgivelser i rygsækken og koncerter i hele verden, ikke uden grund, er blevet en af de mest streamede jazz trioer i hele Europa. Over en halv million mennesker lytter hver måned til trioens musik, der både trækker tråde til den skandinaviske jazz, folkemusikken og den danske salmetradition, og leveres med et musikalsk overskud uden lige fra de tre herrer, som foruden Søren Bebe selv på klaver, tæller bassisten og docent ved Syddansk Musikkonservatorium, Kasper Tagel samt det norske trommefænomen Knut Finsrud. Det er med andre ord smuk og eftertænksom akustisk nordisk jazz helt nede i gear, som kæler for hver enkelt tone og får skuldrene til at sænke sig. Eller som anmelderen Niels Overgård fra JazzNyt beskriver seneste udgivelse: Det er jazzy mindfulness. Lyden er vanvittig god. Musikken følger med. Det er ro til sjælen. Det er musik med et helende perspektiv. Smukt. Gratitude er opfølgeren til trioens anmelderroste og Danish Music Award nominerede album Here Now fra 2023, som blandt andet fik følgende seks stjernede anmeldelse fra franske Paris-Move: Søren Bebe mestrer melodikunsten til perfektion og trækker fra sin kulturs folklore. Et yndefuldt, elegant, poetisk album af underspillet rigdom. For at fejre udgivelsen spiller trioen en række koncerter rundt i Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig. Søren Bebe Trio er: Søren Bebe - klaver Kasper Tagel - kontrabas Knut Finsrud - trommer Mere info: Hjemmeside: https://sorenbebe.com FB: https://www.facebook.com/sorenbebemusic IG: https://www.instagram.com/sorenbebe/ Tid: Onsdag den 25. februar kl. 19.30 Sted: Sct. Pauls Kirke, Aarhus Entré: 200,- kr. ordinær / 140,- kr. studerende og unge u/ 25 år Billetforsalg: Ticketmaster