18
Apr
Mozarts Requiem
Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:15Adresse
Sankt Pauls Kirke,
Skt.Pauls Kirkeplads 1,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Mozarts Requiem opføres af Sct. Pauls Cantori, sangsolister og et orkester bestående af strygerensemblet Ensemble Hermes samt musikere fra Aarhus Symfoniorkester og Randers Kammerorkester. Ved samme koncert fremføres også Mozarts Exsultate, jubilate, hvori sopranen Johanne Sofie Bech Madsen varetager det krævende og glansfulde soloparti. Mozarts Requiem er et værk omgærdet af mystik og drama. Bestilt af Grev Franz von Walsegg, men ufuldendt ved Mozarts død, står det som en af de mest følelsesladede og gribende kompositioner i musikhistorien. Med sin enestående skønhed og sit dybt personlige udtryk har det bevæget generationer af lyttere og cementeret Mozarts status som en af de største komponister gennem tiden. Medvirkende: Johanne Sofie Bech Madsen, sopran Uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium med speciale i barok- og klassisk repertoire. Hun har optrådt som solist i en række større kirkemusikalske værker og har erfaring fra både koncert- og operascenen. Jara Kanzler Hemmet, mezzosopran Mezzosopran med en omfattende koncertvirksomhed inden for både opera- og oratorierepertoiret. Hun har medvirket i opførelser af værker af bl.a. Bach, Händel og Mozart og er tilknyttet Den Jyske Operas Kor. Daniel Kjær Holmberg, tenor Alsidig tenor med erfaring inden for kirkemusik, lied og opera. Han har optrådt som solist i værker af bl.a. Mozart, Beethoven og Britten. Jens Frisdahl Nienstædt, bas Uddannet klassisk sanger med speciale i oratorie- og operarepertoire. Han har optrådt som solist i en række større vokalværker og har stor erfaring inden for barok- og wienerklassisk musik. Kor og orkester Sct. Pauls Cantori Består af yngre professionelle sangere, primært sangstuderende eller uddannede sangere fra Det Jyske Musikkonservatorium. Cantoriet medvirker ved alle kirkelige handlinger i Sct. Pauls Kirke og har en omfattende koncertvirksomhed, hvor bl.a. Bachs Johannespassion, Brahms Ein deutsches Requiem og Händels Messias har været opført. Orkester Består af strygerensemblet Ensemble Hermes samt musikere fra Aarhus Symfoniorkester og Randers Kammerorkester. Ensemble Hermes har fokus på kammermusik og barokmusik, og ved denne koncert suppleres ensemblet af erfarne musikere fra Aarhus og Randers, hvilket sikrer en fyldig og velafbalanceret orkesterklang. Dirigent,Thomas Kristian Nielsen De omkring 50 medvirkende sangere og orkestermusikere dirigeres af Thomas Kristian Nielsen der er organist og kantor ved Sct. Pauls Kirke, Aarhus. Han er uddannet kor-og orkesterdirigent med stor erfaring inden for opførelser af kirkemusikhistoriens store oratorier. Tid: Langfredag den 18. april kl. 16.00-17.15 Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: 250,- kr. Billetforsalg: Ticketmaster fra tirsdag den 25. februar