12
Apr
Påskekoncert: Pergolesis Stabat Mater og barokkens skønneste toner
Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:15Adresse
Sankt Pauls Kirke,
Skt.Pauls Kirkeplads 1,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Oplev en stemningsfuld optakt til påsken, når Sct. Pauls Kirke i Aarhus åbner dørene til en påskekoncert Palmelørdag den 12. april kl. 16.00. Med en række talentfulde musikere fra Det Jyske Musikkonservatorium byder koncerten på barokkens mest elskede værker med Giovanni Battista Pergolesis rørende Stabat Mater som koncertens absolutte højdepunkt. Heraf opføres en række udvalgte satser. Den italienske komponist Giovanni Battista Pergolesi (1710-1736) skrev sit mesterværk i de sidste måneder af sit korte liv, da han blot 26 år gammel lå syg af tuberkulose i et kloster nær Napoli. Værket er en af musikhistoriens mest gribende skildringer af Jomfru Marias sorg ved foden af korset, hvor hendes søn lider døden. Musikjournalisten Jens Cornelius beskriver åbningssatsen som fabelagtig, simpelthen, hvor de to sangstemmer væver sig tæt ind i hinanden i en udtryksfuld vekslen mellem spænding og forløsning. Værket er kendt for sin uforlignelige skønhed, dramatiske kontraster og dybt rørende melodik. Ud over Pergolesis mesterværk byder koncerten på et stemningsfuldt udvalg af barokmusik, der på forskellig vis knytter sig til påskens budskab om sorg, eftertænksomhed og håb. Programmet inkluderer blandt andet: Johann Sebastian Bachs (1685-1750) Erbarme Dich fra Matthæuspassionen en af de mest inderlige og smukke arier skrevet til påskens liturgi. Johan Helmich Roman (1694-1758) satser fra Den Svenska Messan en sjældent opført perle fra den svenske barokmester. Antonio Vivaldi (1678-1741) og Antonio Caldara (1670-1736) udvalgte satser, der bringer koncertens stemning til liv med varme strygerklange og udtryksfulde melodilinjer. Koncerten opføres af en række talentfulde musikere fra Det Jyske Musikkonservatorium, som alle har fordybet sig i historisk opførelsespraksis og barokrepertoire. Ved kammerorgelet medvirker David Peter Schmidt, der er organist ved Sct. Pauls Kirke. Medvirkende: Ylva Ek, sopran Daniella Flórez, mezzosopran Selma Trammitzke Milling, violin Tine Dalgaard, violin Kirsten Buus Szakacs, bratsch Sarvin Asa, cello David Peder Schmidt, kammerorgel --- Tid: Palmelørdag den 12. april kl. 16.00 Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: 75,- kr. Billetforsalg: Ticketmaster fra tirsdag den 25. april