08
Nov
Hanne Boel
Tidspunkt
kl. 20:00 - 21:15Adresse
Sankt Pauls Kirke,
Skt.Pauls Kirkeplads 1,
8000 Aarhus C
Beskrivelse
Når Hanne Boel i efteråret 2024 spiller koncerter med sin trio, bliver det traditionen tro i selskab med guitaristerne Jacob Funch og Jens Runge. Denne gang med et helt nyt album i rygsækken. Den 26. januar udkom Hanne Boels 22. album Norwegian Recordings - et ikke helt traditionelt album, hvis man spørger Hanne selv. For efter en nylig turné i Norge med trioen, besluttede de at lade koncertoptagelserne danne grundlag for det kommende album. Less is more lød dogmet under finpudsningen af materialet, og derfor er der kun tilføjet småting til indspilningerne for at støtte op om de imponerende vokalpræstationer. Vi lever med de små fejl, der i mine øjne skaber den ro og naturlighed i mit udtryk, der får mig til at høre mig selv med komplet tilgivelse, lyder det fra den folkekære sangerinde. Resultatet er blevet det, som Hanne, Jacob og Jens selv kalder et natligt album: Med rolige raffinerede arrangementer, smagfuld instrumentering og avanceret guitarspil, fortolker de 10 sange, der udgøres af egne nyere og ældre numre fra Hanne Boels kendte repertoire samt nye fortolkninger af særligt udvalgte sange. Sangene på albummet har stort set valgt sig selv, forklarer Hanne Boel: Det er sange fra før og fra nu og fra andre artister - fuldstændig som vores live-repertoire altid er bygget op. Vi har valgt de 10 sange, vi har forløst bedst i den periode. Derfor er der genhør med en sang som Light In Your Heart som er helt tilbage fra 1990 og såmænd også med Between Dark and Daylight der kun er tre år gammel. Og så er der nye sange jeg aldrig før har indspillet og centralt står vores egen fortolkning af én af mine yndlingssange Killing Me Softly With His Song, der oprindeligt blev udgivet i 1973 af sangerinden Roberta Flack og siden gjort kendt for en ny generation af The Fugees med Lauryn Hill i 1996. Tid: Fredag den 8. november kl. 20.00. Dørene åbnes kl. 19.00 Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: 375,- kr. Billetforsalg: Ticketmaster