29
Mar

Pergolesi "Stabat Mater"

Tidspunkt
kl. 16:00 - 17:00
Adresse
Sankt Pauls Kirke, Skt.Pauls Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C
Beskrivelse
Langfredagskoncert med Ylva Ek, sopran; Daniella Flórez, mezzosopran samt en strygekvartet Den italienske barokkomponist Giovanni Batista Pergolesi (1710-1736) blev født for 300 år siden. Blot 26 år gammel dør han af tuberkulose. I de sidste måneder inden sin bortgang skrev Pergolesi sit mesterværk: Stabat Mater, et kirkeværk med en følsomhed, man ikke havde hørt før. Stabat Mater er et påskeværk. Teksten beskriver Jomfru Maria, der sørger for foden af korset, hvor hendes søn lider døden. Musikjournalisten Jens Cornelius skriver: Åbningssatsen af værket er fabelagtig, simpelthen. De to sangstemmer lægger sig tæt op ad hinanden i en udtryksfuld vekslen mellem spænding og forløsning. Det er med god grund Pergolesis mest berømte stykke. Koncerten indledes med Johann Sebastian Bachs kendte Air fra orkestersuite nr. 3, der spilles af den medvirkende strygekvartet. Koncerten opføres af en række dygtige studerende og færdiguddannede musikere fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Musikerne bidrager hver især med stor passion og erfaring indenfor barokkens repertoire. Medvirkende: Ylva Ek, sopran Daniella Flórez, alt Selma Trammitzke, violin Tine Dalgaard, violin Kirsten Buus Szakacs, bratsch Maria Kolby Sonstad, cello David Peder Schmidt, kammerorgel Tid: Langfredag den 29. marts kl. 16.00 Sted: Sct. Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads, 8000 Aarhus C Entré: Gratis!