21
Sep

Høstgudstjeneste & høstmarked i det fri

Tidspunkt
kl. 11:00
Præst
Peter Aalbæk Jensen, Gunder Gundersen, Marie Høgh & Michael Rosendal
Sted
Skt. Nikolai Kirke
Beskrivelse
Høstgudstjeneste og høstmarked ved Skt. Nikolai Kirke – søndag d. 21. september kl. 11.00  Vi inviterer til en stemningsfuld og festlig dag på de grønne områder bag ved Skt. Nikolai Kirke, hvor vi fejrer høsten med både gudstjeneste og marked – for hele familien! Dagen begynder kl. 11 med en udendørs høstgudstjeneste under åben himmel. Dagens høsttaler er Peter Aalbæk Jensen. Vi sidder på halmballer, leveret af lokale landmænd, som bliver til kirkebænke for en dag  Der pyntes med høstens farver og afgrøder, og naturen danner en smuk ramme om høstens budskab. Der er plads til både børn, unge og voksne til gudstjenesten, og alle vores fire præster er i dagens anledning med  Ved siden af den udendørs gudstjeneste udfolder vores høstmarked sig, hvor du kan gå på opdagelse blandt stadeboder med lokale kræmmere og forhandlere af hjemmegjorte og fine sager  Der bliver masser at opleve – for både børn og voksne. Børnene kan glæde sig til legeområde, pandekagevogn og ponyridning, mens de voksne kan nyde kolde drikke fra bl.a. Holbæk Bryghus og noget godt fra grillen. Vi får også besøg af nogle dygtige fokedansere, som vil vise os, hvordan man festede til høstfester på gammel tid. Hold dig opdateret her på eventet  Vi glæder os til en dag fyldt med liv, duftene fra høsten og hyggelige timer i smukke omgivelser. Alle er hjerteligt velkomne – tag familie, naboer og venner med og vær med til at fejre høsten sammen med os!  På græsset bag Skt. Nikolai Kirke  Søndag d. 21. september  Start kl. 11.00  Det er helt gratis at deltage