Konfirmation Realskolen

kl. 14:00

Marie Høgh

Sankt Nikolai Kirke, Kirkestræde 2A, 4300 Holbæk

Ved Sognepræst Marie Høgh, Organist Jytte Lundbak & Skt. Nikolai Kirkes voksenkor   Præludium Konfirmanderne kommer ind. Alle bedes rejse sig Introitus Indgangsbøn   DDS 402 - Nordisk dagvise 14. årh. Dansk 1569. N.F.S. Grundtvig 1826 og 1846. Mel: C.E.F. Weyse 1826 1 Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! 2 Den signede stund, den midnatstid, vor Herre han lod sig føde, da klared det op i østerlid til dejligste morgenrøde, da lyset oprandt, som Jordens bold skal lysne udi og gløde. 3 Om levende blev hvert træ i skov, og var så hvert blad en tunge, de kunne dog ej Guds nådes lov med værdelig røst udsjunge; thi evig nu skinner livets lys for gamle og så for unge. 4 Thi takke vi Gud, vor Fader god, som lærken i morgenrøde, for dagen, han os oprinde lod, for livet, han gav af døde; den signede dag i Jesu navn os alle vort liv forsøde! 5 Nu sagtelig skrid, vor højtidsdag, med stråler i krans om tinde! Hver time til Herrens velbehag som bække i eng henrinde, til frydelig sig til sidst de sno op under de grønne linde! 6 Som guld er den årle morgenstund, når dagen opstår af døde, dog kysser os og med guld i mund den liflige aftenrøde, så tindre end må det matte blik, de blegnede kinder gløde. 7 Så rejse vi til vort fædreland, dér ligger ej dag i dvale, dér stander en borg så prud og grand med gammen i gyldne sale; så frydelig dér til evig tid med venner i lys vi tale. Hilsen Kollekt Læsning   DDS 192 - Arnulf af Louvain 1250, N.F.S. Grundtvig 1837, Mel.: C.Chr. Hoffman 1878 & Thomas Laub 1890 1 Hil dig, Frelser og Forsoner! Verden dig med torne kroner, du det ser, jeg har i sinde rosenkrans om kors at vinde, giv dertil mig mod og held! 2 Hvad har dig hos Gud bedrøvet, og hvad elsked du hos støvet, at du ville alt opgive for at holde os i live, os dig at meddele hel? 3 Kærligheden, hjertegløden stærkere var her end døden; heller giver du end tager, ene derfor dig behager korsets død i vores sted. 4 Ak! nu føler jeg til fulde hjertets hårdhed, hjertets kulde. Hvad udsprang af disse fjelde, navnet værd, til at gengælde, Frelsermand, din kærlighed? 5 Dog jeg tror, af dine vunder væld udsprang til stort vidunder, mægtigt til hver sten at vælte, til isbjerge selv at smelte, til at tvætte hjertet rent. 6 Derfor beder jeg med tårer: Led den ind i mine årer, floden, som kan klipper vælte, floden, som kan isbjerg smelte, som kan blodskyld tvætte af! 7 Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! 8 Skønt jeg må som blomsten visne, skønt min hånd og barm må isne, du, jeg tror, kan det så mage, at jeg døden ej skal smage, du betalte syndens sold. 9 Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, Frelser, af din nåde. Stå mig bi, når fjenden frister! Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: vi går til Paradis!   Læsning Tale Motet   HSS 384 - Tekst: H.C. Andersen, 1850. Mel: Henrik Rung, 1850, Poul Schierbeck, 1926 og Sebastian, 1995. 1 I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, dér har jeg rod, derfra min verden går; du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave står mellem æblegård og humlehave. Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!  2 Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer rigt end her ned til den åbne strand? Hvor står fuldmånen over kløverengen så dejligt som i bøgens fædreland? Du danske, friske strand, hvor Dannebrogen vajer - Gud gav os den - Gud giv den bedste sejer! - Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland! 3 Engang du herre var i hele Norden, bød over England - nu du kaldes svag; et lille land, og dog så vidt om jorden end høres danskens sang og mejselslag. Du danske, friske strand, plovjernet guldhorn finder - Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder! Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland! 4 Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme, hvor jeg har rod, hvorfra min verden går, hvor sproget er min moders bløde stemme og som en sød musik mit hjerte når. Du danske, friske strand, med vilde svaners rede, I grønne øer, mit hjertes hjem hernede! Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!   Konfirmander går til alter (interludium) Trosbekendelse Konfirmation Fadervor   DDS 478 - Johannes Johansen 1974, 2001 Mel.: Henrik Fibiger Nørfelt 1992 1 Vi kommer til din kirke, Gud, og finder døren åben. Det navn blir aldrig slettet ud, vi fik hos dig i dåben. 2 I dåben har du givet os dit Himmerig i eje, selv om du vidste, vi i trods gik bort fra dine veje. 3 Du lærte os at sige far til dig, da vi var spæde. Du sa': I disse små jeg har min allerstørste glæde. 4 Så blev vi børn af dig, som bor på jorden og i Himlen. Den mindste her, som på dig tror, blir ikke væk i vrimlen. 5 Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. 6 O Herre, hvor skal vi gå hen? din dør er altid åben. Her taler du til os igen som første gang i dåben.   Kollekt Velsignelse   DDS 725 - Carl David af Wirsén 1889, Johannes Johansen, 1985-1996, Mel: Waldemar Åhlén 1933 1 Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge. Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge. Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer. 2 Hør fugletungers tusindfryd fra morgen og til aften! De kappes om at give lyd, der priser skaberkraften. Hvert kim og kryb i jordens dyb en livsfryd i sig mærker så høj som himlens lærker. 3 Se, blomsterflorets farvepragt gør alle ord forlegne. Kong Salomon i kroningsdragt misundeligt må blegne! Alt smukt, vi ved, al kærlighed, den mindste fugl og lilje er, Gud, din skabervilje.  4 Ja, du gør alting nyt på jord, en sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord af kærlighedens gåde. Alt kød må dø, hver blomst blir hø. Når vissentørt står floret, da blomstrer evigt Ordet. 5 Ja, Jesus Kristus er det Ord, der skaber liv af døde, så ny blir himmel, ny blir jord, en verden grøn af grøde. Kom, Jesus, snart, og gør det klart: den morgenstund, du kommer, da gryr en evig sommer.   Udgangsbøn Postludium Udgang af konfirmanderne og præst - Alle bedes rejse sig