25
Jul

Sommerkoncert - Mads Damlund: Clavichord

Tidspunkt
kl. 17:00
Adresse
Sankt Mortens Kirke, Kattebjerg 2, 4700 Næstved
Beskrivelse
Velkommen til en Sommerkoncert, som er helliget det særlige og delikate instrument CLAVICHORDET - og dette er her i de allerbedste hænder hos den fine musiker og virtuos MADS DAMLUND.I dag kommer mange fra "et hjem med klaver", men før klaveret var opfundet, stod der i stedet et clavichord. I en stue egnede det lille instrument sig perfekt til at spille og improvisere på, og det var netop hvad de fleste komponister gennem tiden har gjort. Ved denne koncert skal vi opleve nogle af de nedskrevne musikalske fantasier, den form der kommer tættest på improvisation, som komponister gennem tiden har skrevet, inspireret af clavichordet og dets muligheder. Mads Damlund er solistuddannet organist og pianist, og har gennem mange år beskæftiget sig med clavichordet og dets repertoire.  Han har optrådt som Clavichord-solist med koncerter i Musica Antiqua a Magnano, Italien, The Nordic Historical Keyboard Festival i Finland og Deutsche Clavichord Societäts årsmøde. Han har skrevet forskningsartikler til fagskriftet Clavichord International, blandt andet om Carl Nielsens clavichord, og fortalt om clavichorder i Danmarks Radio. Privat har han en clavichordsamling med originalinstrumenter og moderne kopier fra forskellige stilperioder. Han har senest udgivet CDen Clavichord Music from the Danish Golden Age, på Helikon Records.Der er gratis adgang til koncerten, og alle er meget velkomne!