09
Okt

Mig og min elskede: At være forældre sammen

Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:15
Sted
Michaelisgaarden
Beskrivelse
Familieliv og forældreskab idealiseres som aldrig før. Men fakta er at parforholdstilfredsheden daler, når vi får vores første barn. Det er altså ikke så enkelt, som man kunne drømme om. Hvordan får vi det hele til at spille sammen på den gode måde. Hvordan kan vi både være kærlige og opmærksomme forældre, uden at vi helt mister blik for vores partner og de voksnes behov og samspil? Hvordan bliver vi et godt team både som par og som forældre? Disse spørgsmål vil vi komme omkring ved denne aften.  Irene Aarestrup er psykolog og bor i Vejle. Hun har gennem mange år arbejdet både med børn, voksne og familier.  Rammerne er lagt til en hyggelig aften, hvor I sætter jer ved jeres eget par-bord. Her kan I undervejs sammen tale om de spørgsmål, der rejses på aftenen. Der er rolig musik, I kan få vin, vand eller kaffe og selv forsyne jer ved ostebordet.  "Mig og min elskede" er halvårlige aftener for par i alle aldre, men denne aften er særlig relevant for par med hjemmeboende børn.  Pris: 75 kr. per person. Betales ved ankomsten på MobilePay eller evt. kontant.