29
Okt
Tro & Tema: "Min far har fået en hjerneblødning"
Tidspunkt
kl. 19:00 - 21:15Adresse
Sankt Michaelis Kirke,
Vendersgade 30C,
7000 Fredericia
Beskrivelse
FOREDRAG : “Min far har fået en hjerneblødning” I 2018 blev jeg ramt af en hjerneblødning. Det ændrede mit liv fra den ene dag til den anden. Men det ændrede ikke bare mit liv, det ændrede også min families. Jeg kunne ikke længere være den mand for min kone og den far for mine børn, jeg ønskede at være. Fordelingen i vores ægteskab ændrede sig. Tiden med mine børn blev reduceret og jeg endte i depression over følelsen af ikke at slå til. Samtidig stod min kone og mine børn på sidelinjen i sorg over at have mistet den mand og far, som jeg var og den fremtid, vi skulle have sammen. Hvordan finder man vejen som familie igennem så alvorlig og livsændrende sygdom? Hvad ændrede det for os som ægtefæller, for mig som far? og hvad har mine børn tænkt igennem alt dette? I et hudløst ærligt foredrag fortæller vi alle fire; min hustru, vores to piger og jeg, om vores vej gennem sorgen og tilbage til det, der nu er blevet liv for os. Vi fortæller om at leve med sorgen og bristede drømme. Men vi fortæller også om livsglæde og håb.