26
Feb
"Så'mænd"-aften: Virksomhedsbesøg på ADP i Fredericia
Tidspunkt
kl. 17:30 - 21:00Sted
Fredericia HavnBeskrivelse
Så'mænd - Et åbent fællesskab for mænd! Torsdag den 26. februar 2026 kl. 17.30 - 21.00: Vi besøger ADP – Assosiated Danish Ports, der er det største havneselskab i Syddanmark og driver havnene i Fredericia og Nyborg. Med stor fleksibilitet håndterer de alle former for gods som fx containere, fast og flydende bulk, RO/RO og projektlast. Den centrale placering af de to havne gør dem til vigtige knudepunkter for infrastrukturen mellem Danmark og resten af Europa. I baglandet til Fredericia Havn har de etableret Taulov Dry Port - et multimodalt transport- og logistikcenter, som nu er et af Danmarks vigtigste trafikale knudepunkter, hvor havn, jernbane og motorvej mødes. Her opfører og udlejer de moderne lager- og logistikejendomme. www.adp-as.dk Pris: Kr. Mødested: Port House, Vendersgade 74 HVEM Så’mænd er for alle mænd uanset alder, arbejdsmæssig status og kirkelig baggrund. HVORNÅR Møderne i Så’mænd vil typisk foregå på forskellige ugedage mellem kl. 17.30 og kl. 21.00 og begynde med enten sandwich, hotdogs, pizza eller lignende. HVAD Så’mænd er et samarbejde mellem Sct. Michaelis Kirke og Indre Mission i Fredericia. Mødestedet vil gå lidt på skift mellem Michaelisgården og Fredericia Missionshus alt efter indhold og karakter. Mænd fra andre menigheder eller foreninger i lokalområdet er også meget velkomne. Vi håber desuden, at det på sigt vil være muligt at invitere til et samarbejde om et større årligt arrangement for alle mænd med tilknytning til kirkerne i Fredericia Provsti. Så’mænd har kirkelig profil, men tematisk og indholdsmæssigt søger vi at være så favnende, at mænd med mere eller mindre tilknytning til kirken kan se sig hjemme i konceptet. Vi forestiller os nogle tankevækkende og inspirerende møder og temaer, som særligt henvender sig til mænd og deres dagligdag. Indholdet af møderne kommer blandt andet til at bestå af foredrag, forkyndelse, filmaftner, debataftner og socialt samvær. Arrangementer ud af huset vil også være en mulighed. Arbejdsgruppen bag Så’mænd består af: Keen Pedersen, Henrik Kristoffersen, Lars Hoelgaard, Henrik Klitlund Nielsen og Johan Schmidt Larsen.